Giv op og find fred

GIV OP

Nogen gange må du bare give op. Det kan indimellem være den eneste udvej. Blot at stoppe med at kæmpe. Stoppe med at tænke sig selv halvt ihjel.

Nogen gange må du opgive. For ligger der egentlig ikke overgivelse i det ord? I den handling?

At give op, er netop at give det op til noget større. Noget visere. At give op, er at overlade det til universet. Til sjælen.

Når du giver op, føler du ofte fallit, skam, nedtrykt, drænet og andet nedadgående. Fordi du har kæmpet så længe. Kæmpet med at finde en løsning. Været i ego.

Giv op. Overlad det. Slip det. Kun i opgivelsen kan du oprigtig træde tilbage i tillid. Det kan føles som ligegyldighed i øjeblikket. Se det som tillid.

At give op kan ofte være præcis det, der vender hele skuden mod solskin og skyfri himmel.

At give op, er nogen gange den eneste vej ud. Frem. Vær ej bange. Du bliver grebet. Du er støttet. Du må gerne slippe det krampagtige greb om livet.

Husk, at du er sjælen. Når du styrer, leder og kontrollere, er du væk fra dig selv. Væk fra det du er. Sjælen. Giv slip. Overgiv dig. Find fred med ingen løsninger at have. Sjælen har dig. Overgiv dig til din sande natur.

Nyd overgivelsen på denne torsdag og alle dage fremover. Jeg ønsker virkelig at du finder fred i dig. I livet.

Kram Luna Magdalena.




KONTAKT

Luna Magdalena
3600 Frederikssund

E-mail: kontakt@loonamagdalena.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black YouTube Icon

Læs om vores handelsbetingelser, cookies og privatlivspolitik her.

© Copyright 2020 by Luna Magdalena.