🌿 DERFOR TVIVLER DU PÅ DET DU MÆRKER 🌿

🌸 Kender du det her med, at du mærker en lille bitte følelse, fornemmelse eller stemme inden i, som "fortæller" dig at du skal gøre noget eller tage et bestemt valg?


🌸 Måske har du oplevet at stå måneder senere, og huske den lille bitte følelse, fornemmelse og stemme inden i, og høre dig selv sige "Jeg mærkede faktisk godt, at jeg skulle have gjort noget andet, men jeg turde ikke. Det føltes bare ikke HELT rigtigt. Men nu ville jeg ønske, at jeg havde lyttet til min egen mavefornemmelse."


🌸Jeg kender det selv. At mærke noget dybt derinde og ikke rigtig turde at handle på det, fordi... Ja, tvivlen. ER det nu også det rette?

🌸Ja. Det er det ofte, når du mærker den der lille bitte forne

mmelse inden i. For sjælen er, som jeg har delt om tidligere, stille, rolig og blid i sin væren inden i dig. Derfor kan den stemme ofte godt blive overdøvet af ego, og du begynder derfor at tvivle på det, som din sjæl kalder dig hen til.

🌸Hvordan kan du så undgå, at tvivle på det du mærker, og det din sjæl kalder dig hen i mod?

🌸Jeg har efterhånden erfaret at sjælen er ganske vedholdende. Men vedholdende på den måde at den aldrig insisterer, råber, kræver eller dikterer noget. Det er blot en blid fornemmelse der forbliver inden i uanset hvor lang tid der går. Det dukker op igen og igen og igen, indtil at du har handlet på det.

🌸Ego derimod ændrer mening hele tiden. Så vil ego det ene, og så vil ego det andet. Ego kan ikke beslutte sig endeligt for noget. Derfor tvivler du.

🌸Så det handler om at kunne mærke, lytte og fornemme bag om ego, for ikke længere at tvivle på det du mærker i dig.

🌸Sjælen svarer altid. Men det gør ego også.

🌸Så tvivlen vil altid være der, så længe du ikke kender forskel på egos og sjælens stemme. Derfor er læren om væren så vigtig, for det er i læren om den værenstilstand, du er født ind i, at din sjæls stemme træder mere tydeligt frem, og dér at ego kan få lov at hvile og træde i baggrunden.

🌿Det er i virkeligheden sådan, det bør være, og sådan både ego og sjæl er i balance i dig. Men når tvivlen rumsterer er der ubalance mellem ego og sjælen. Væren er det der bringer dig hjem i sjælen. Hjem i dig. Hjem i den tilstand hvor ego ikke kan træde frem, med mindre at der er brug for det. Og der er ikke brug for ego i dine daglige beslutninger.

🌿Du kan lære at kende forskel på ego og sjælen i dig. Ved at du véd, at sjælen er den stille, blide og milde derinde bag ved. I stilheden høres, mærkes og fornemmes det oftest mere tydeligt. Så blot sæt dig og vær. Vær stille. I en time. Det er okay at der er masser af tanker, følelser og kropsfornemmelser. Blot vær med det. Bliv i det. Lad det hele være.

🌿Pludselig er der lidt mere ro og sjælen vil helt naturligt kunne træde frem. Ego vil lægge sig, når du intet gør og blot sidder. Det kræver ingenting, andet end at du tillader dig selv at gøre ingenting for en stund. Prøv det og lad mig endelig høre hvad du oplever.

Kærligst Luna 😘







KONTAKT

Luna Magdalena
3600 Frederikssund

E-mail: kontakt@loonamagdalena.com

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black YouTube Icon

Læs om vores handelsbetingelser, cookies og privatlivspolitik her.

© Copyright 2020 by Luna Magdalena.